Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

De Slesviske Krige

No description
by

Marcus Nielsen

on 22 January 2016

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of De Slesviske Krige

Treårskrigen - 1. slesvigske krig
Christian de Meza
Blev udnævnt som chef for hæren i en alder af 72 i 1863
Deltog i treårskrigen med stor anerkendelse for sin indsats
Beskyldes for at have reddet hele den danske hær fra et muligt bagholdsangreb på Dannevirke i februar 1864
Blev af samme årsag fyret, da man i København, synes han burde have taget kampen op ved Dannevirke.
Dør i København d. 16. september 1865
Født i Helsingør i 1792
Krigen i 1864 - 2.slesvigske krig
Optakt - hvad var årsagen/formålet?
Livet som soldat.
Deres liv var hårdt og uretfærdigt
De sendte breve hjem til deres familie for at de skulle vide at de var i live.
Udstyr

Olaf Rye
Født i Bø i Norge i 1791
Startede som officer i dansk tjeneste under Treårskrigen, men blev i takt med krigen udråbt som generalmajor
Fik til opgave at lede danskernes tilbagetog op gennem Jylland ved Treårskrigens sidste slag d. 6 juli 1849
Dør under samme stormangreb
Tiden mellem krigene
1848
1852
1849
1850
1851
24. marts
300-400 mennesker står klar foran Rendsborg til at gå i krig for slesvig-holstensk frihed, men kommandanten giver op uden kamp, da han ikke kunne stole på sine mænd.
Danmark ville have slesvig knytte tættere til sig.
9. april
10.000 danske soldater opstilles ved Bov, der hurtigt vinder slaget over oprørsgruppen.
23. april
Preusserne hører om slaget ved Bov og opstiller 30.000 soldater, der angriber danskerne ved byen Slesvig.
Februar
Den nye danske regering opsiger våbenhvilen, og preusserne indtager hele Jylland på nær Helgenæs og Fredericia.
Slutningen af maj
Preusserne presser danskerne helt tilbage på Fyn og Als, men russerne truer preusserne med at deltage på dansk side.
Dette får begge parter til at blive enige om en våbenhvile.
6. juli kl. 01:00
Danskerne angriber de tyske stillinger omkring rundt om Fredericia. Et angreb der kostede omkring 3000 preussiske soldater, og den danske general Rye.
10. juli
Ny våbenhvile indføres og fredsforhandlinger igangsættes
2. juli
Preussen og Danmark underskriver en fredstraktat. Det Tyske Forbund underskriver samme traktat i oktober måned samme år.
De slesvig-holstenske beboere er utilfredse med fredstraktaten, da deres krav om frihed ikke opfyldes. De samler en hær af slesvig-holstenere og frivillige tyske soldater, der når den svimlende sum af 34.000 soldater.
Den danske hærs nye leder, Frederik Læssøe, opstiller over 41.000 danske soldater ved Isted
25. juli
Den danske hær stormer om natten mod den frivillige hær, og får efter 24 timer trængt dem på flugt nordpå, med et dødstal på sølle 800 mand. Desværre inkluderede dødstallet general Læssøe, der havde ledt den danske hær til sejr.
12. januar
Krigen erklæres officielt afsluttet og Danmarks grænse fastlægges ved Ejderen.
Danmark ville lave en fælles forfatning.
Novemberforfatningen vedtagelse.
Optakt - hvad var årsagen/formålet?
Resultat - hvem vandt? Hvad var følgerne efter krigen?
Hvem deltog? Og på hvis side?
1864
1865
24. juli
Resultat - hvem vandt? Hvad var følgerne efter krigen?
16. januar
1. februar
Østrig og Preussen kræver at novemberforfatningen tilbagetrækkes inden for 2 dage. Da det var umuligt, trak Østrig og Preussen sine tropper ind i Lauenburg og Holsten. Danskerne trækker sig tilbage til Dannevirke.
De preussiske og østrigske tropper fortsætter ind i Slesvig. Dette var ikke en beslutning taget af det tyske forbund, og nu var der igen krig mellem Danmark, Preussen og Østrig!
4. februar
Efter flere små slag ved Dannevirke, indser general de Meza, at Dannevirke er i fare for at blive omringet, da sumpområderne og floderne omkring Dannevirke var frosset til. Derfor trækker danskerne sig tilbage til Dybbøl.


18. februar
Preussiske styrker foretager det første angreb på Dybbøl-stillingen, ved at anlægge en protonbro over Egernsund. Det danske panserskib Rolf Krake forsøger uden held at ødelægge broen. Ved angrebet tages en hel del danske soldater til fange, da danskernes forposter var stillet dårligt op.
Efter angrebet trækker preusserne sig tilbage.
22. februar
Det preussiske angreb gentages nu med endnu større succes. Danskerne mister her 382 mand, mens preusserne må af med sølle 37 mand.
Efter denne kamp trækkes den danske forpostlinje nærmere ind mod de danske skanser, hvilket er en bedre opstilling.

17. marts
De danske styrker startede et mindre angreb som udviklede sig til en kamp, hvor preusserne hurtigt kaster større styrker ind.
De danske styrker trænges næsten helt tilbage til skanserækken, så næsten hele området foran stillingen er tabt. Danskerne mister denne dag 667 mand mod preussernes 138 mand

18. april
De danske styrker startede et mindre angreb som udviklede sig til en kamp, hvor preusserne hurtigt kaster større styrker ind.
De danske styrker trænges næsten helt tilbage til skanserækken, så næsten hele området foran stillingen er tabt. Danskerne mister denne dag 667 mand mod preussernes 138 mand


9. maj
Krigen til lands bremses, men fortsættes til vands. Danskerne spærrer de preussiske havne, men østrigerne sender 2 fregatter afsted mod Danmark fra Middelhavet. Da de når øen Helgoland ved Slesvigs øst kyst kommer de i kamp mod 2 danske fregatter. De østrigske skibe trak sig, da det ene skib skydes i brand.
D. 12 maj afholdes våbenhvile indtil d. 25 juni.
29. juni
De sidste slag til lands udkæmpes lidt over midnat. 163 robåde med 2500 preussiske soldater krydsede Als Sund i absolut stilhed. Først 10 minutter senere, da danskerne opdager hvad, der var ved at ske, var det for sent. Efter en halv time havde preusserne overtaget det meste af kysten, og bare 4 timer senere, måtte resterne af den danske hær flygte fra Als til Fyn.
30. oktober
Preussen og Danmark mødes til et møde i Wien. Her underskriver de en fredstraktat, der indebar at Danmark mistede hertugdømmerne. 200.000 mennesker, der talte og følte sig danske, var nu fanget i det nye tyske rige, der blev dannet 7 år efter krigen. Ved 1. verdenskrig lider Tyskland et nederlag, der gør at Danmark vinder halvdelen af Slesvig tilbage. Der lægges grænsen, som vi kender i dag.
Full transcript