Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Stemme og kropssprog i lærerrollen

No description
by

Birthe Hougaard-Andersen

on 8 October 2014

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Stemme og kropssprog i lærerrollen

Stemme og kropssprog i lærerrollen
Kropssprog
Øjenkontakt
Gestik og mimik
Kropsholdning og status
Sammenhængen mellem stemme, kropssprog, fysik og følelser
Underviseren
Kursets formål
Program
Volumen
Tonefald
og følelser
Tempo
Stemmen
Volumen har meget at sige i forhold til om man bliver hørt og om man har gennemslagskraft. Begge dele er vigtige som klasserumsleder.
For at kunne tale om hvor højt eller lavt man taler, kan man bruge en skala hvor 1 er MEGET lavt og 10 er MEGET højt.
13.00-13.10: Præsentation af program, underviser og formål
13.10-13.15: Øvelse 1: YES!
13.15-13.45: Volumen (Teori, eksempler, reflektion og øvelse)
13.45-14.00: Tempo (Teori og øvelser)
14.00-14.25: Tonefald (Teori og øvelser)
14.25-14.30: Afrunding på stemmen

14.30-14.45: Pause

14.45-15.05: Øjenkontakt (Teori, eksempler, øvelse og reflektion)
15.05-15.25: Kropsholdning (Teori, øvelse)
15.25-15.45: Gestik (Teori, øvelse)
15.45-16.00: Afrundning af kroppen, evaluering og YES!
Blive mere bevidst om hvordan stemme og kropssprog fungerer.
Få tips og tricks til hvad der virker i forhold til klasserumsledelse, relationskompetence (tillid og respekt) og konflikthåndtering.
Bliv mere bevidst om hvordan dit eget kropssprog og stemme kommer til udtryk.
Følelser giver sig til udtryk i kroppen. F. eks.
Når man er ked af det kan man få ondt i maven eller en klump i halsen
Når man er nervøs begynder man at svede i hænderne, hjertet banker hårdere, stemmen ryster.
Når man glad smiler man og føler sig frisk
Når man har overskud og tror på sig selv rankes kroppen.
MEN følelser er svære at styre. Kroppen og stemmen er nemmere. Det fungerer også omvendt. Kroppen og stemmen kan påvirke følelserne.
YES! Øvelsen.
Med øjenkontakt giver du opmærksomhed
Øjenkontakt signalerer åbenhed. Sjælens spejl.

Som lærer kan du bruges øjenkontakten til:
1: Vise eleverne opmærksomhed
2: Checke om du har deres. Øjenkontakt og opmærksomhed.
3: Fastholde kursisternes opmærksomhed
4: Vise åbenhed. En vigtig faktor for at skabe tillid.
Birthe Hougaard-Andersen
Underviser i musik og dramatik på VUC Lyngby
Skrevet bogen: "Gennemslagskraft og nonverbal kommunikation - bliv set, hørt og forstået" Marts 2010
Afholdt kurset "Jobsamtalen - dit udtryk gør indtryk" på VUC Erhverv (Lyngby) siden efteråret 2010
Erfaring som underviser siden 2004. Erfaring som gymnasielærer de sidste 5 år
Stemmen består af mange ting
1: Tonefald
2: Volumen
3: Tempo
4: Pauser
5: Betoning/tryk
6: Artikulation/udtale
7: Toneleje
8: Klang
Du fremstår sikkert
Man tænker ikke over din volumen den er der bare og virker.
Medium volumen (5-6)
Fordele
Høj volumen (7-8)
Du har en god gennemslagskraft
Alle kan høre dig - også i større forsamlinger
Du er en tydelig autoritet
Fordele
Lav volumen (3-4)
Du virker ikke dominerende
Du giver plads til andre
Du kan skabe en intim stemning ved samtaler
Ulemper
For lav volumen (1-2)
Du bliver ikke hørt
Du kommer til at virke selvudslettende, usikker, bange, genert eller nervøs.
Du har ingen gennemslagskraft
Ulemper
For høj volumen (9-10)
Du kommer til at virke meget dominerende
Du kommer til at virke upassende og uden situationsfornemmelse. Volumen 9-10 passer kun til nogle ganske få situationer. F. eks. hvis du skal kommandere med mange på en gang. Eller advare nogen.
Volumen 5-6 kan også være for højt, hvis du er til begravelse eller andre begivenheder, hvor man forventes at tale afdæmpet.
Relativt
Om noget er FOR højt eller lavt hænger sammen med:

1: Antallet af mennesker der tales til. Jo flere mennesker du skal tale til, des højere har du brug for at tale.
2: Afstanden til dem du taler til. Jo længere væk dine tilhørere befinder sig, des højere har du brug for at tale.
3: Situationen
Eksempel
Kender du den situation, hvor eleverne sidder og småsnakker imens du prøver at give en besked? Du prøver at sige det højt og tydeligt, men du får ikke deres opmærksomhed. Du prøver lige en gang til og lidt højere og måske endda tredje gang. Måske lykkes det at få budskabet igennem til halvdelen efter 3 gange, men den sidste halvdel bliver nødt til at spørge igen, når de skal gå i gang med at udføre beskeden. I sådan en situation har du brug for din volumen.
Tip nr. 1
Få deres opmærksomhed først og få ro! Det gælder om at trænge igennem med din stemme.
Når der er 30 mennesker, der sidder og småsnakker og som ikke reagerer på at du begynder at sige noget, så kræver det noget opsigtsvækkende/vækkende, at få deres opmærksomhed.
Sig meget højt/småråb kort og kontant: ”Hep”, ”Hey”, "Nåh" eller måske har du selv et favoritord. Det skærer som regel igennem. Hvis du tilsætter et lidt skarpt tonefald, så virker det endnu mere effektivt. Det er trods alt lidt respektløst, at de bare sidder og snakker og ignorerer dig, så du kan godt tillade dig at skrue lidt op for tonen. Pas dog på, at du ikke kommer til at lyde for sur, vred eller for kommanderende. Det giver en dårlig stemning. For at kunne gøre det, skal du ikke vente så længe at du ER blevet sur/meget irriteret.
Som regel bliver de ret stille lige derefter og så gælder det om at bløde lidt op med et smil og en rolig og venlig stemme.
Det er vigtigt, at du viser, at du ikke er vred på dem. De skal bare lytte efter. Derefter hurtigt gribe ordet og få givet beskeden klart og tydeligt.

En gradvis øvelse er at øve sig i at tale højt og tydeligt, så de med det samme hører, at du er begyndt at sige noget.
Tip nr. 2
Få deres opmærksomhed, når timen begynder.
Uanset om de sidder i klassen, når du kommer eller du lukker dem ind i klassen, så vil der altid være noget uro og småsnak lige i starten, som du skal trænge igennem. Her gælder det om at lave et genkendeligt ritual. Du kan have et sted du stiller dig for at signalere, at du er klar til at starte nu. Nogle gange skal man måske lige tænde computeren eller noget andet, før man selv er klar.
Vis det også i kropsholdningen at du er klar – det vender vi tilbage til - og sig det samme hver gang du starter, så de kan genkende situationen. Sig det også med en kraftig og tydelig stemme, så de kan høre og ikke er i tvivl om at du vil sige dem noget. Volumen er lig med gennemslagskraft.
Gruppeøvelse
Rejs jer på skift op foran jeres gruppe og sig det I plejer at sige, når I starter jeres undervisning. Hele gruppen noterer et tal for hver person. Når alle har været oppe, så giver man volumental, hvor højt syntes I de andre talte?
Taletempo og pauser er vigtigt i forbindelse med tydelighed, forståelse, nærvær, energi og dynamik.

For at tale om hvor hurtigt noget er, er det en fordel at have en skala.
Tænk på en skala fra 1 - som er MEGET langsom til 10 - som er MEGET hurtigt
Fordele ved melletempo (5-6)
Et behageligt tempo, som man ikke tænker over.

Det kan være en stor fordel at kunne variere sit tempo lidt op og ned alt efter hvad man taler om.

Når man varierer tempoet er det med til at holde lytternes interesse fanget.
Fordele ved langsomt tempo (3-4)
Lytterne kan nå at høre det hele.
Du giver et roligt indtryk
Du har selv mulighed for at tænke samtidig mens du taler
Der er gode muligheder for at være nærværende og mærke efter. Både hos sig selv og tilhørerne.
Fordele ved hurtigt tempo (7-8)
Du får nemmere ved at lyde entusiastisk
Du når at sige en masse
Du bliver sjældent afbrudt
Du har gode muligheder for at tilføre samtalen/talen/budskabet energi.
Ulemper ved for langsomt tempo (1-2)
Ulemper ved for hurtigt taletempo (9-10)
Tilhørerne kan ikke forstå hvad du siger.
De bliver irriterede og holder op med at lytte
De begynder at lave noget andet. F. eks. forstyrre.
Du kan komme til at virke overgearet, nervøs eller fraværende.
Du kommer til at snuble over ordene.
Du bliver forpustet, fordi der ikke er tid til at trække vejret.
Du har ikke tid til at tænke samtidig.

Lytterne mister koncentrationen
De keder sig
De holder op med at lytte
De bliver irriterede
De begynder at lave noget andet. Evt. forstyrre
Du når ikke at sige det, der var planen
Der er mange pauser, hvor man kan afbryde dig i.
Gruppeøvelse
Tænk 1 minut og vælg et af jeres favoritemner og som I skal fortælle jeres kollegaer om lige om lidt. Det skal være noget I bare kan snakke løs om i 1 minut.
Fortæl 1 minut for gruppen på skift. Det er vigtigt, at de andre lytter opmærksomt med, så personen der skal fortælle føler sig så tilpas som muligt. Vedkommende der taler skal gøre lige som han/hun plejer. Giv tal
Påvirk kursisterne med din egen energi/eget tempo

Hurtigt tempo: Til at løfte stemningen med i klassen.

Roligt/langsomt tempo: Til at dysse en stemning lidt ned. Enten ved uro eller konflikter.

Hvordan løfter eller sænker du selv din energi/tempo?

Løfte: Tænk på YES øvelsen. Pulsøvelser

Sænke: Bevidst vejtrækning og afspænding
Tonefaldet er sammensat af alle stemmens kategorier, men det der kendetegner tonefaldet er, at det er et udtryk for følelser og intentioner.
Vi fortolker følelser og intentioner ud fra tonefaldet.
Nudansk: Den klang man kan give sin stemme fx for at udtrykke følelser
Lærerens tonefald
Kan bruges i klasserumsledelsen, relationskompetencerne og konflikthåndtering.
F. eks. som:
Det anerkendende tonefald
Det interesserede tonefald
Det irettesættende tonefald
Det bestemmende tonefald
På teatret snakker man tit om underteksten
Undertekst og tonefald betyder rigtig meget også i hverdagen. Som regel er vi bare ikke så bevidste om det, som man er på teatret.
Tonefaldet indikerer underteksten. F. eks

Han sagde: "Hvor er du dygtig" (undertekst og tonefald - du er slet ikke dygtig - ironisk) Her modsiges ordene.

Eller: Han sagde: "Hvor er du dygtig" (undertekst og tonefald - du ER dygtig) Ordene understreges.
I undervisningen har du størst effekt af det du siger, hvis det bliver understreget af dit tonefald. F. eks. fungerer din anerkendelse og interesse kun, hvis tonefaldet passer til. Eller din autoritet fungerer ikke hvis dit tonefald ikke også er lidt bestemmende. Hvis man ikke er udlært som skuespiller, så er det ikke sikkert, man er bevidst om hvordan man selv lyder. Det kræver træning.
Fællesøvelse: Værsgo og tak
Runde 1: Værsgo og tak prøverunde.
Runde 2: Anerkendende tonefald. Værsgo du har fortjent gaven. Prøve at smile samtidig – det smitter af på tonefaldet. Modtager gaven og bliver glad.
Runde 3: Tænk over hvad ville I sige, hvis I skulle anerkende en kursist, der har lavet noget rigtig – måske efter lidt kamp. Vi siger alle sammen højt hvad vi ville sige. Prøv at sige det med et anerkendende tonefald. Prøv at sige det som om I egentlig er lidt ligeglade.
Runde 4: Prøv at tænke over hvad I ville sige til hverdagen, når der er nogen der sidder og småsnakker og I skal have dem til at holde op. Prøv et irettesættende tonefald. Hvordan kan I blive modtaget? Nåh! Ligeglad. Okay. Lidt underdanig/flov.
Runde 5: Prøv at spørge ind til noget. Interesseret tonefald.
Runde 6: Det alvorlige tonefald. Eller det bekymrede tonefald. Fortæl at nu er det meget vigtigt at du begynder at komme til tiden
Der er mange følelser på spil i tonefaldet. Tænk over hvilken stemning der er i klassen. Har du et tonefald du bruger mere end andre? Det påvirker grundstemningen. Følelser smitter meget og de kommer som regel til udtryk i stemmen og kropssprog. Nogle gange uden vi er opmærksomme på det. Derfor er det meget vigtigt at træne sin følelsesmæssige bevidsthed.
Tip 1
Opdag hvornår opmærksomheden daler. Kig jævnligt på kursisterne og check deres øjenkontakt. Kigger de på dig? Så snart de ikke kigger på dig, har du formodentligt mistet deres opmærksomhed. Måske sidder de lige og skriver en note, men så kigger de straks op igen
Tip 2
Hold selv øjenkontakten og dermed opmærksomheden fanget! Når man er ved at fremlægge noget, står man måske nogle gange med ryggen til, hvis man er ved at skrive på tavlen eller med siden til hvis man peger på den power point man viser. Kig ud på kursisterne så tit som muligt og kig dem i øjnene. Du har som regel ikke mulighed for at kigge dem alle sammen dybt i øjnene i flere sekunder og det skal du heller ikke, men et rigtig godt trick er at lade blikket glide rundt i klassen og ramme alle med dit blik. Det er måske kun 5 sekunder på 20 mennesker eller mere.
Du viser dem også at du ser dem. Det kan ikke undervurderes!
Det er også her du kan spotte om du har mistet nogens opmærksomhed.
Aktiv lytning. Lytterens rolle
Øjenkontakt er en vigtig del af aktiv lytning, hvor du kigger på den der taler samtidig med at du kan give små anerkendende nik eller lyde. Med aktiv lytning viser du din interesse.
Aktiv lytning. Talerens rolle
Kig jævnlig på den du taler til, så vedkommende ved at du gerne vil dem noget.
Du må gerne kigge et andet sted hen, hvis du lige skal tænke over noget eller huske noget. Det virker naturligt.
Pas bare på med ikke at flakke alt for meget med øjnene, det vil virke som om du er nervøs.
Parøvelse
Fortæl om en god rejse du har været på. 2 minutter. Først aktiv, så ikke aktiv på mit signal, så aktiv igen. Byt.
Reflektionsøvelse
2 minutters individuel reflektion
1: Hvad skete der når de andre holdt op med at være aktive lyttere? Var det svært enten at lytte aktivt eller lade være. Gjorde den talende noget for at genvinde opmærksomheden?
2: I hvilke situationer kunne I forestille jer det ville være vigtigt at lytte aktivt som lærer? Censorrolle, eksaminatorrolle, vejlederrolle, tutorrolle, 1-1 situationer. Hvis der er en kursist der fremlægger noget. Andre situationer?
Del på klassen.
Din kropsholdning er et udtryk for din energi og hvad du tænker om dig selv

Kropsholdningen er også tit forbundet med status - altså hvor meget magt du har. Er du kongen eller er du tjeneren?

I mange tilfælde handler det ikke om, hvorvidt du har konkret magt, men snarere om hvordan du har det og hvordan du opfatter dig selv. F. eks. hvor sikker eller usikker du er.

Som lærer er din kropsholdning vigtig for dine muligheder som klasserumsleder. Hvis der er nogen der skal følge dig og respektere din autoritet, så skal din kropsholdning signalere en bestemt status.
4 forskellige status
1: Positiv højstatus
2: Positiv lavstatus
3: Negativ højstatus
4: Negativ lavstatus
Positiv højstatus
Den fysiske krop: Rank ryg, brystet oppe, skuldrerne åbne, hovedet oppe, øjenkontakt og smil.

Indtryk: Frisk, åben, sikker, positiv, god gennemslagskraft.
Positiv lavstatus
Den fysiske krop: Sammensunket ryg, brystet nede, skuldrene lukkede, hængende hovedet, lidt mere øjenkontakt og smil og ikke så tydeligt med de andre ting.

Indtryk: Venlig, ufarlig, måske genert, lidt positivt
Negativ højstatus
Den fysiske krop: Rank ryg, brystet oppe, skuldrerne åbne, hovedet oppe, øjenkontakt og smil. Det hele eller nogle af tingene overdrevet bortset fra smil.

Indtryk: Dominerende, arrogant, næsen i sky, nedladende, gennemslagskraft.
Negativ lavstatus
Lavstatus: Sammensunket ryg, brystet nede, skuldrene lukkede, hængende hovedet, kun lidt eller ingen øjenkontakt og kun lidt eller intet smil.

Indtryk: Usikker, bange, træt, nervøs, underdanig, ingen gennemslagskraft.
Der er en sammenhæng mellem hvad du tænker/føler og hvad du gør med din krop. Det går begge veje. Tænk på YES! øvelsen fra starten.
Fællesøvelse
Vi starten i en rundkreds. Strækker os. Ruller lidt med skudlrerne. Trækker vejret. Finder en god balance. Det er også med det at skabe energi. Åbner og lukker kroppen. Find højstatus, find lavstatus. Gå rundt og hils. Prøv alle 4 status. Husk sammenhængen med smil og øjenkontakt.
Gruppeøvelse
Gentag øvelsen med at stille jer op for hinanden og sige ”nå så går vi i gang”. Først en runde med højstatus, så en runde med lavstatus. Overdrevet, men med et smil og øjenkontakt begge gange. Den positive version. Prøv en runde som jer selv. Hvilken status har I?
Nudansk: Gestik: Kroppens bevægelser som udtryksmiddel
Nudansk: Gestikulation: Brug af håndbevægelser o.l. som udtryksmåde. Gestus og fagter.









Nudansk: Mimik: Kunsten af udtrykke følelser og hensigter med ansigtsudtryk uden brug af tale
Som lærer er dit vigtigste ansigtudtryk smilet og det venlige ansigt. Det har du brug for hele tiden til at skabe tillid og tryghed i klassen.
Som lærer kan du med fordel bruge gestik, når du fortæller noget. Det er med til at understrege og synliggøre dit budskab og øger både din gennemslagskraft og udstråling. Det gør budskaberne levende. Det holder opmærksomheden fanget.
Gestik
Hænder og arme
Enten alene. Laver bevægelse eller tegn
Eller røre et andet sted på kroppen. F. eks. hoved eller ansigt
Gruppeøvelse
Lav en brainstorming i gruppen. Hvor mange gestus kender I?
Efter 2 minutter udvælg nogle som I synes kunne være gode at bruge som lærer. Fortæl for gruppen om jeres emne fra tidligere. Husk at bruge øjenkontakt og smil samtidig.
Konflikthåndtering
Forstå og styre følelse
Det vigtigste man skal kunne for at håndtere konflikter er, at kunne styre sine følelser.

Forudsætningen for at kunne styre sine følelser er, at være bevidste om dem.

Opmærksomheden på stemme og kropsprog er en af vejene til at blive bevidst om sine følelser, fordi der er en tydelig sammenhæng mellem stemme, kropssprog og følelser.

Måske kan du høre når din stemme får en skarp klang, kommer til at ryste eller blive svag. Så ved du, at der er noget følelsesmæssigt på spil. Med øvelse kan du også finde ud af hvilke følelser det drejer sig om.

Du kan måske også mærke hvordan din krop spænder og lukker sig sammen eller at du ikke kan holde ud at kigge nogle i øjnene. Så ved du også at der er følelser på spil.

Når du skal håndtere en konflikt er det vigtigt at du selv kan forholde dig roligt og ikke blive smittet af de nogle gange voldsomme følelsesudladninger. Samtidig bliver du nødt til at holde dig i kontakt med dine egne følelser så du kan leve dig ind i og forstå de følelser der er på spil. Hvis du selv er en del af konflikten er dette endnu sværere.

Af de ting vi har lavet i dag er det tempo og tonefald der er mest lige for at bruge. Roligt tempo og venligt og roligt tonefald, så kan man tale konflikten ned på et niveau, hvor fornuften kan hjælpe til igen. Det er ofte fordi man er i følelsernes vold at konflikten eskalerer.
Evaluering
Hvad synes du var det bedste/sjoveste/mest lærerige ved kurset? 2: Er der noget du syntes der skulle have være anderledes. Evt. mere eller mindre af? Andre kommentarer
Skriftlig individuel evaluering
YES øvelsen og tak for i dag
Starten på en time
ReflektionsøvelseTænk over hvordan du plejer at starte timen. Siger du noget bestemt? Står du et bestemt sted og/eller en bestemt måde? Hæver du stemmen for at trænge igennem? Eller gør du noget andet? Skriv det ned på reflektionsarket. Luk eventuelt øjnene for at se det for dig. 2 minutter.Del med din sidemakker. Fortæl kort hvad du gør 1 minut. Byt.
Hvor højt taler jeg?
Hvordan styrer du dine følelser?
Mange af de teknikker jeg bruger til at håndtere nervøsitet med bruger jeg også, når jeg står i en svær situation og skal styre mine følelser i andre sammenhænge

1: Bevidst rolig vejtrækning.
2: Afspænding af kroppen
3: Tænk på noget helt andet og GODT! Et godt minde som du kan se og mærke levende for dig.
4: Stop tankerne. Brug meditation/nærvær hvis du kan teknikken.
1: Øjenkontakt
2: Kropsholdning/status
3: Gestik og mimik
4: Afstanszoner/berøring
5: Kroppens tempo og karakter
6: Åbent og lukket kropssprog
7: Rapport/maching/spejling
Full transcript