Loading presentation...

Present Remotely

Send the link below via email or IM

Copy

Present to your audience

Start remote presentation

  • Invited audience members will follow you as you navigate and present
  • People invited to a presentation do not need a Prezi account
  • This link expires 10 minutes after you close the presentation
  • A maximum of 30 users can follow your presentation
  • Learn more about this feature in our knowledge base article

Do you really want to delete this prezi?

Neither you, nor the coeditors you shared it with will be able to recover it again.

DeleteCancel

Make your likes visible on Facebook?

Connect your Facebook account to Prezi and let your likes appear on your timeline.
You can change this under Settings & Account at any time.

No, thanks

Introduktion til det danske arbejdsmarked. Funktion og opbyg

No description
by

Gry Wad

on 16 March 2015

Comments (0)

Please log in to add your comment.

Report abuse

Transcript of Introduktion til det danske arbejdsmarked. Funktion og opbyg

Introduktion til det danske arbejdsmarked. Funktion og opbygning.
Hvad har de 3 billeder tilfælles?
Opbygning
Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter (arbejdsgiver og arbejdstager). Parternes store indflydelse på beskæftigelsespolitikken, løn- og arbejdsvilkår (altså ligevægten) er noget særligt for den danske arbejdsmarkedsmodel.
Definition
Arbejdsmarkedspolitikken er et hus med mange rum.

Beskæftigelsespolitikken er et af husets største rum.
Flexicurity
Flexicurity er det særlige mix af fleksibilitet (flexibility) på arbejdsmarkedet og social sikkerhed (security).
Pointen med flexicurity er at koble forskellige fleksibilitetsformer med forskellige former for sikkerhed.
I Danmark er der mest fokus på beskæftigelsessikkerhed og indkomstsikkerhed.
Struktur- og konjunktur-arbejdsløshed
Arbejdsløshed, der skyldes at uddannelse og kvalifikationer ikke matcher den arbejdskraft der bliver efterspurgt.
Strukturarbejdsløshed er en ubalance mellem efterspørgsel og arbejdskraft.
Ved strukturarbejdsløshed opstår der flaskehalse, det er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Det er et stort problem og det kan modvirkes ved hjælp af opkvalificeringsstrategien.

Perspektivet negligerer ikke konjunkturers betydning, men flytter fokus til fleksibilitet og matchning mellem udbud og efterspørgsel.
Arbejdsløshed afhænger af markedsøkonomien op- og nedture – dette kaldes konjunktursvingninger. Hvis arbejdsmarkeder f.eks. har svært ved at sælge varer, må man nedsætte aktivitetsniveauet, som medfører flere fyringer. Når konjunkturen er lav er arbejdsløsheden derfor højere. Aktører må blot afvente bedre tider og formidle jobs.

Perspektivet levner derfor ikke meget plads til beskæftigelsespolitisk indsats.
former for fleksiblitet:
Numerisk fleksibilitet – tilpasning af antallet af ansatte
Funktionel fleksibilitet – fleksibilitet mellem arbejdsopgaver
Arbejdstidsfleksibilitet
Lønfleksibilitet

former for sikkerhed:
Jobsikkerhed: sikkerheden for at blive i det samme job
Beskæftigelsessikkerhed: sikkerheden for at forblive beskæftiget. Ikke nødvendigvis i det samme job.
Indkomstsikkerhed: sikkerheden for at beholde en indkomst ved fx arbejdsløshed eller sygdom.
Kombinationssikkerhed: muligheden for at kombinere arbejdsliv og privatliv med fx barselordninger eller seniorordninger.
Arbejdsmarkeds-politik refererer til den politiske styring af relationer og forhold på arbejdsmarkedet, særligt hvordan samspillet mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft bør være.
Styringen sker gennem initiering, overvågning og implementering af politik, og manifisterer sig som lovgivning.
Markedsunderstøttende funktion
Markedsregulerende funktion
Mål: Matche udbud/efterspørgsel
kvalificerer arbejdsstyrken, øge udbud, nedbringe ledighed.

Instrumenter: Jobformidling, krav om åbne jobopslag, uddannelse, jobrotation, løntilskud, rådighedsregler osv.

Mål: Øget social og økonomisk lighed, minimumsstandarder.

Instrumenter:Indkomstkompentation, lovgivning vedr. arbejdsmiljø, ligestilling, handikap, osv.
Mål: sikre, øge, kvalificere, udvikle beskæftigelsen og rettes mod arbejdsgiver og arbejdstager. (Den markedsunderstøttende funktion).
De er alle hotte eksempler på den danske model
Tillidsmændene på Danish Crown har foreslået, at medarbejderne i løbet af de næste fire år skyder 600 millioner kroner i en fond, som skal være med til at finansiere en øget produktion af danske slagtesvin.

Går slagteriarbejderne hos Danish Crown ned i løn og i stedet investerer pengene i dansk svineproduktion for at redde deres arbejdspladser, så er det en helt unik løsning, ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Jeg har aldrig ikke set noget lignende. Det er utroligt kreativt og innovativt, når alle de vigtigste parter på området går sammen om det her i et hidtil uset sammenhold«,
Den danske model går ud på, at arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn og arbejdsvilkår. Derfor er der fx ikke nogen lovbestemt mindsteløn i Danmark.

Hvis parterne ikke kan blive enige ved forhandlingsbordet, har de hver især nogle kampskridt, de kan tage i brug for at presse hinanden. Lønmodtagerne kan strejke, mens arbejdsgiverne kan lockoute.

Hvis der udbryder konflikt, kan Folketinget vælge at gribe ind og standse konflikten ved hjælp at lovgivning, hvis der er vitale samfundsinteresser på spil.
(Kilde: DR Nyhederne)
(Kilde: Politiken)
Hvad er arbejdsmarkedet?
Arbejdsmarkedet er et marked, hvor der handles med arbejdskraft.

Ligesom på varemarkedet er markedet primært styret af udbud (sælgere af arbejdskraft) og efterspørgsel (købere af arbejdskraft).

For både varemarkedet og arbejdsmarkedet gælder en teoretisk antagelse om, at aktørerne handler som rationelle aktører drevet af nyttemaksimering.

Som følge heraf opstår der - i teorien- også på arbejdsmarked en systemisk ligevægt (kompromis), der bestemmer, hvad fx en socialrådgiver koster. I teorien.

Arbejdsmarkedspolitik er i sig selv et bevis på at man ikke mener at markedet selv er i stand til skabe optimale, effektive og fair vilkår. Dette er arbejdsmarkedspolitikkens legitimitet.

Således består arbejdsmarkedet i DK af 3 hovedaktører: Det offentlige (staten og kommunerne), arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer.
Jobmatch, ressourcer, effektiv sagsbehandling, inklusion, miljø, konkurrenceevne
Arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik er normative begreber, der foranlediger os til at tro, at (politiske) aktørers beslutninger har stor betydning for arbejdsmarkedets udvikling. Hele fortællingen om 'den stille revolution under den borgerlige regering er et eksempel på dette. Men har de nu også det?
2 forklaringer på ledighedens årsager
Funktion
Fleksibilitet og matchning
Et ufleksibelt arbejdsmarked kan have svært ved at omsætte en god konjunktur til job og muligheder. Samme konjunktur kan producerer vidt forskellige scenarier mellem fuld beskæftigelse og mangel på arbejdskraft afhængigt af de strukturelle forhold.

0 % ledighed er ikke ideelt for strukturel ledighed. Det er lig et fastfrossent arbejdsmarked.

Den danske flexicuritymodel er internationalt prist som det bedste svar på strukturelle udfordringer.


3 teoretiske perspektiver på udviklingen i arbejdsmarkedspolitikken
Fra welfare til workfare (mere et paradigmeskift en en teori)
Nye politiske vinde kan ikke ændre grundlæggende institutionaliseringer og organiseringer, fx etableringen af jobcentre, lediges rolle og position. Ændringer skyldes ikke enkelte aktørers (den borgerlige regerings) prioriteringer, men skyldes en bestemt udvikling og fortolkning af denne udvikling. (Og hvor kommer den så fra?).
Strukturorienteret perspektiv
Aktørerne handler i overenstemmelse med en udbredt ideologi eller forståelseshorisont.
Aktørorienteret perspektiv
Aktørerne kan træffe strategiske valg, men er stadig underlagt institutionelle og relationelle begrænsninger, der påvirker disse valg.
Arbejdsstyrken/Arbejdskraften
Erhvervsaktive er de, som er en del af arbejdsstyrken:

Lønmodtager (2,95 mio.)
Selvstændige (0,2 mio.)
Medarbejdende ægtefæller (6.000)
Arbejdsløse/ledige (ca. 165.000)

Ikke-erhvervsaktive er de, som ikke er en del af arbejdsstyrken:

Studerende
Pensionister
Førtidspensionister
Efterlønnere
Familieforsørgede

Og dem midt imellem
Fleksjobbere

Ledige sygemeldte

Revalidender (en uddøende race?)

Bruttoledighed
Ledigheden inklusiv ledige i aktivering

Nettoledighed
Ledigheden eksklusiv ledige i aktivering


(Danmarks Statistik 2012)

Unge og ældre er hårdere ramt end de 30-50 årige

Ufaglærte er hårdere ramt end uddannelse (herunder erhvervsuddannelse)

Visse fagområder er hårdere ramt end andre

Kvinder rammes hårdere end mænd

Indvandrere fra ikke-vestlige lande er hårdt ramt

Ledigheden rammer forskelligt geografisk, fx er Bornholm hårdere ramt end gennemsnittet (8 % vs. 4,5 %)

Arbejdsstyrken rammes (gennemsnitligt) forskelligt af ledighed
Hvad betyder sygefravær for den enkelte?

Hvad betyder sygefravær for arbejdspladsen?

Hvad betyder sygefraværet for samfundet?

Hvad kan der konkret gøres for at ændre på omfanget af sygefraværet?

Af den enkelte
Af arbejdspladsen
Af organisationerne
Af det offentlige

Gruppearbejde
Full transcript