Sociale opfindelser - fra problem til social innovation

Hvordan skabes sociale opfindelser og social innovation? »
Anne Sørensen

Sociale opfindelser
Sociale opfindelser
Kreativitet
Sociale problemer...
En banebrydende ny regel, organisationsmåde, teknologi eller procedure, som ændrer måder, hvorpå mennesker relaterer sig til sig selv eller hinanden
En social opfindelse løser eller forebygger en social problemstilling eller muliggør hidtil uopnåelige sociale fremskridt
Naboerne...
De 3 SE’ere:
Social Enterprise (social virksomhed)
Social Entrepreneurship (socialt entreprenørskab)
Social Economy (social økonomi)
Social innovation…
… at give merværdi i praksis
Innovation som helhedsproces fra problemformulering til implementering
Innovation som raffinering og realisering af opfindelsen
Innovation som produkt  dvs. ”en innovation”
3 varianter
“An important distinction is normally made between invention and innovation. Invention is the first occurrence of an idea for a new product or process while innovation is the first attempt to carry it in to practice.”
Jan Fagerberg fra Oslo Universitet
”The skills required to invent something are very different from those of promoting the adoption of the invention, and again the skills of implementing an innovation in an organization require a different set of competencies.”
Stuart Conger
”Unlike invention, which often concerns with a single product or process, innovation often involves combination of products and processes that allow the translation of new ideas into tangible societal impact”
Ogan Gurel, professor på University of Illinois
Stage Gate
En kano....
Stage-Gate modellen er en teknik, hvor en (produkt-, proces-, system-) udviklingsproces er opdelt i faser, adskilt af porte. Ved hver port, er en fortsættelse af udviklingsprocessen besluttet af (typisk) en leder eller en styregruppe. Beslutningen er baseret på de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, herunder f.eks business case, risikoanalyse, adgang til de nødvendige ressourcer (penge, personer med rette kompetencer) osv.
En udbredt model består af følgende faser:
 Idédannelse
 Forudgående analyser 
 Business case 
 Udvikling 
 Test
 Lancering
”The Twelve Stages of Invention”
Social opfindelse som idé:
1.	Problem – vanskelighederne, der motiverer behovet for en løsning
2.	Fakta – sandheden omkring problemet
3.	Forestilling – forskellige hypoteser til dets løsning
4.	Formular – detaljer om ideen til en løsning
5.	Feedback – ideens afprøvning

Social opfindelse som handling:
6.	Gennemførlighed – sandsynligheden for at gøre virkelig
7.	Mennesker – den politiske realitet
8.	Arrangement – hypotetisk handling
9.	Forslag – handling i detaljer
10.	Projekt – afprøvning i virkeligheden
Lee Franks opfindelsesmodel
1.	Forundersøgelse
2.	Udforskende udvikling
3.	Prototypeudvikling
4.	Pilotundersøgelse
5.	Udvidet udvikling
6.	Programeksperimenter
7.	Programformalisering
8.	Felttest
9.	Operativ systemudvikling
10.	Demonstrationsprojekt
11.	Formidling
12.	Installation
Leg som metode
Blending
Mikrolån
Sociale løsninger?
Social arv...?
Dr. Nakamats
Innovativ kultur
JA!
Konceptuel intregration
Fire grundlæggende forskellige perspektiver eller opfattelser af sociale problemer
Et skandinavisk social-økonomisk velfærdsperspektiv (normativt):
Socialt problem = mangeltilstand i forhold til en (politisk) offentlig defineret standard

Et amerikansk sociologisk afvigerperspektiv (objektivt): 
Socialt problem = en objektivt eksisterende tilstand, der er uønsket i samfundet, fordi den strider mod samfundets værdier og normer

Et marxistisk konfliktperspektiv (objektivt):
Socialt problem = udtryk for undertrykkelsen og udbytningen af arbejderklassen

Et socialkonstruktivistisk definitionsmæssigt sociologisk perspektiv (subjektivt):
Socialt problem = en social konstruktion (fx Pressionsgruppers italesættelse af påståede tilstande som sociale sociale problemer, der bør sættes ind over for)
Sociale muligheder
socialeopfindelser.dk
Brugerjournalistik
Pædagogfri ferie
Den sociale dørmåtte
Social innovation
Brugerdreven innovation
Alt for damerne...
Sundhed 
•Spis sundt
•Kom i form  herunder sov dig slank, spis dig slank (i pulver og porre)

Skønhed
•Smink dig (slank)
•Klæd dig slankt

Mode
•Tøj
•Make-up

”Rigtige” dagligdagsproblemer
•Balance mellem familie- og arbejdsliv
•Søvn coach  
•Slip idealet om det perfekte/ elsk dig selv
•Slip din angst
•Accepter din krop

Sex
•Derfor er mænd utro
•Stjernetegn  kan forudsige utroskab
•Tantra-sex

Drømmen
•Hvordan bliver du populær i klassen (tre punkter)
•Hvordan får du en tæt veninde eller en kæreste
•Hvordan får du gode karakterer
•Hvordan får du dit drømmefritidsjob
Vores fortolkning - det afspejler bladene

•At skabe problemer for sig selv
•At der er et udpræget behov for kontrol 
 blandt alm. mennesker. Bladene er en 
 guideline for at kunne opnå større    
 kontrol.
•Idealerne (de kendte) dyrkes  vægt,
 udseende
•Jagten på det glamourøse liv 
•Vejen til det perfekte liv sammenfattes
•Vejen til at opnå det du drømme om.
ULF’ernes bud på vigtige problematikker
Boform - Antal m2 vi kan bo på. Vi har krav på 65 m2, men vi bor ”i små kasser”. Socialministeren siger, det er kommunens problem
57 stemmer (alle)
At få og have børn - Kommunen fjerner automatisk børn fra udviklingshæmmede. Vi vil have selvbestemmelse ift om vi får børn og at passe på dem
57 stemmer (alle)
Retshjælp - Vi skal støttes, hvis vi går i retten. Vi står i udgangspunktet til at tabe en retssag, hvis vi ikke får hjælp
57 stemmer (alle)
”Man er den sidste i rækken” – der er en udbredt ide om, at forældre, sagsbehandlere og andre pårørerende ved bedre end én selv. Det er absurd, at de bliver spurgt om, hvad vores behov er
33 stemmer
Respekt – Vi vil respekteres som almindelige mennesker. Vi bliver behandlet som børnehavebørn. Vi bliver set ned på
44 stemmer
Mobning – forskellige steder i samfundet
21 stemmer
Kontaktperson og sagsbehandler - Vi skifter for ofte kontaktperson og sagsbehandler. Det er umuligt at opbygge et tillidsforhold, når personen hele tiden skifter. Der er også for lidt tid med kontaktpersonen.
16 stemmer
Bo med kæresten - Jeg vil have lov til at bo sammen med min kæreste
15 stemmer
Ekstra udgifter ifm. hjemmevejleder - Man skal betale for sin hjemmevejleder, når man rejser eller tager på restaurant fx
15 stemmer
Undervisning - Der skal være mulighed for skoleundervisning for voksne
13 stemmer
Offentlig transport - Få mennesker med udviklingshæmning har kørekort, og den offentlige transport er utilstrækkelig og uigennemskuelig
9 stemmer
Lytte til behov – man skal selv vælge, hvad man har behov for. Ens hjemmevejleder bestemmer, hvilket tøj, man skal tage på, og hvad man skal spise
9 stemmer
Værestederne - Der er diskrimination på værestederne, man bliver ”opdraget”, og det er de forkerte, der sætter dagsordenen
7 stemmer
Tillid til at vi kan - Man mister selvtillid, når man ikke bliver troet på. Folk skal tro på, at vi godt kan
6 stemmer
Lægebesøg - Vi bliver chikaneret hos lægen. Hvorfor systematiseres det ikke, at vi kan få vores kontaktperson med?
4 stemmer
Social fiction
Social fantasi
Det store udland
Rapporteurs
Alexander Kesselring: Forsker hos Zentrum für Soziale Innovation i Wien. Fokus på social innovation – særligt hvilke institutionelle kontekster der fremmer social innovation.
D. Stuart Conger: Pensioneret forfatter, forsker og innovatør fra Canada. Han er en af de første, der har brugt begrebet ’sociale opfindelser’.
Geert Van Hove: Forsker på Ghent University i Belgien. Har i mange år beskæftiget sig med mennesker med handicap og har et stort kendskab til praksis og nye projekter rettet mod socialt udsatte grupper.
London
Innovation Unit
Festival of Ideas
Innovation Exchange
"brokerage" og matchning
SIX - Social Innovation Xchange
Stort udenlandsk netværk
Social Innovation Park
Learning LaunchPad
Young Foundation
Projektrådgivning
Funding til igangsættere/opfindere
Fokus på entreprenørskab
Social Innovation Camp
Matchning af idé og behov
Metoder til understøttelse og facilitering
Basis for samarbejde
Sætte opfindelsesbegrebet på en international agenda
Effekten af funding til igangsætter/opfinder
Effekten af grundig rådgivning
Hvad kan vi så lære af den historie?
Hvad siger opfinderne selv?
Fra idé til virkelighed
Om at sælge idéer....
"Det er nemt at sælge ideen men ikke engagementet."
"Man skal finde projektets indre labrador frem, og så skal man bruge den strategisk"
"Man sælger en historie"
For enden af regnbuen...
Opfindelser kræver penge - til opfindelsesprocessen og smør på brødet
Hvem kan hjælpe og hvor går jeg hen?
Hvad skal der til?
Et sted at gå hen: "Jeg havde brug for nogen, der kunne holde én i hånden og sige: Ja, vi skal nok hjælpe dig."
Et netværk.....
Økonomisk støtte - og risikovillighed 
"Det er nemmere at få penge til det der er kendt på forhånd."
En opfindelse tager den tid en opfindelse skal tage...
"Ideer vokser som en bambus, det første år slår den kun rødder og derefter skyder den."

Opfindelsesprocessen og implementeringen tager tid. Opfinderen har behov for økomomisk støtte undervejs. Måske skal andre tage over, når opfindelsen implementeres og vokser sig større.....
Opfinderens netværk og kompetencer
Innovationsnetværk
Sociale muligheder
Næste skridt
Social fantasi
Hvad nu hvis...
... det offentlige system agerede som om de (næsten) var din familie?

... det offentlige system spurgte om, hvad du har lyst til?

... samfundet ikke betragtede socialt udsatte som ofre, men som aktører, der endnu ikke har fundet deres mission?

... folk engagerede sig i frivilligt arbejde ud fra tanken om, at hvis ikke det er ens eget barn, forælder eller familie, man hjælper, så er det nogen andres børn, forældre eller familie, man hjælper?

... der ikke fandtes socialt udsatte i fremtiden - kun værdsatte?

... virksomheder kunne 'adoptere' en socialt udsat?

... at socialforvaltningens klienter blev inddraget i en overordnet vision for lokalsamfundet, så de kunne se sig selv som en brik i et større puslespil - en fælles vision?

... frivillige organisationer overtog en del af socialforvaltningens arbejde?

... hvis donationer af ting til genbrug kunne skrives som fradrag til skatteligningen?
Aktiviteter
At identificere og forklare fornyende og nytænkte indsatser på det sociale område
At afdække hvad der hæmmer og fremmer sociale opfindelser
At afdække behovet for bedre understøttelse af sociale opfindelser – til gavn for socialt udsatte mennesker. 
At bidrage til strategier i forhold til at fremme sociale opfindelser
Hvor skal vi hen?
Projektaktiviteter
Begrebsafklaring og teoridannelse (litteraturstudie)
Empiri  interviews med sociale opfindere, kreative og innovationsprofessionelle
Udenlandske rapporteurs
Indsamling af udenlandske erfaringer
Internationale netværk
Brugerdreven innovation
Netværk for sociale opfindere
Netværk for innovations- og kreativitetsfagligheder
Social Invention Camp
Inspiration og viden fra andre innovationsområder (produktion, medicin, kultur)
Udvikling af indikatorer: Hvad er en social opfindelse  og hvordan spottes potentialet?
Udvikling af ”testmiljø”
Procesudvikling: Hvordan støttes innovationsprocesser optimalt til fremme af sociale opfindelser?
En social opfindelse defineres som ’noget’ der på banebrydende vis ændrer måder, hvorpå mennesker relaterer sig til sig selv eller hinanden. Det ’noget’ kan f.eks. være en ny lov, organisationsmåde, teknologi eller procedure.
En social opfindelse forebygger en socialproblemstilling eller muliggør hidtil uopnåelige sociale fremskridt.

En social opfindelse indebærer elementer af:
Radikale forandringer  enten på samfundsplan eller for en afgrænset gruppe mennesker

Noget markant nyt - de adskiller sig på én eller flere måder markant fra det man har set før. F.eks. nye anvendelsesmetoder for det, der er kendt i forvejen. Eller nye kombinationer af det kendte.

Holdnings-, norm- og procedureændringer  ofte møder sociale opfindelser modstand, fordi de provokerer og udfordrer traditionelle løsninger og tænkemåder.
Opfindelse - eksperimenterende og analyserende fase:
Grundig idé - og behovsanalyse
Eksplorativ udvikling af idéen
Udvikling af prototype
’Opskriften’ er velbeskrevet og klar  til afprøvning
Innovation - opfindelsen tilpasses og implementeres:

Opskriften afprøves gennem pilotstudie
Opskriften tilpasses og videreudvikles
Opskriften er klar til implementering
Evt. tilpasning til lokal kontekst eller storskala


Implementeringen kan forstås som institutionalisering hvor den sociale opfindelse bliver accepteret norm.
Idé 
’Hovedingredienserne’ til opfindelsen udpeges gennem inspiration (fra alt og alle) og en kreativ proces
’Hovedingredienserne’ beskrives
Der skabes et behov
Idéen ’sælges’ til samarbejdspartnere og finansieringskilder
Problem - behov - mulighed
Almindelig nysgerrighed på omverdenen
Observation
Indledende - og til tider intuitiv - behovsanalyse
Hvad var det vi ville - og hvad har vi lært?
at identificere og forklare fornyende og nytænkte indsatser
identificere menneskerne bag de sociale opfindelser
beskrive opfindelsesprocessernes ’natur’
afdække hvilke barrierer, der hindrer sociale opfindelser i Danmark
Lovteksten

§1 En social opfindelse er et banebrydende initiativ, der ændrer måderne hvorpå, mennesker relaterer sig til sig selv og hinanden.

§2 En social opfindelse løser eller forebygger et socialt problem - eller muliggør nye sociale fremskridt.

§3 En social opfindelse kan fx være en markant ny metode, organiseringsform, procedure, teknologi, lov mv.
Disposition
Introduktion
1)	Hvorfor sociale opfindelser?
2)	Hvad er sociale opfindelser?

Opfindelse – trin for trin
3)	Opfindelsens fødsel: Problemer og muligheder
4)	Den kreative proces – fra problem til idé
5)	Fra idé til opfindelse – opskriften bliver til
6)	Fra opfindelse til innovation – at give værdi i realisering

At identificere sociale opfindelser
7)	De sociale opfindelsers naboer
8)	Vurderingskriterier og opfindelseshøjde

Hvordan støttes sociale opfindelser – og opfinderne?
9)	Hvem er de sociale opfindere?
10)	Barrierer og faldgruber
11)	At støtte den enkelte opfindelse og opfinderen
12)	Et miljø for sociale opfindelser
13)	Forslag til fremtidige støtteaktiviteter
Social Opfindelses Camp 2010
Velkommen til de sociale opfindelsers verdenskort, hvor du - ligesom os - kan gå på opdagelse.


Start med at trykke dig frem på pilen i nederste højre hjørne på en kort guidet videotur.

Når turen er slut kan du styre rundt med musen og gå på opdagelse på egen hånd.

God fornøjelse
Sociale problemer
Sociale opfindere
Social fantasi
Opfindelseshøjde
Banebrydende reducering til praksis
Her slutter den guidede tur.

Klik en gang mere på pilen, og så kan du tage på opdagelse på egen hånd.

Loading comments...

Please log in to add your comment.

Report abuse

More presentations by Anne Sørensen