Sociale opfindelser - fra problem til social innovation
Hvordan skabes sociale opfindelser og social innovation?
»
Sociale opfindelser Sociale opfindelser Kreativitet Sociale problemer... En banebrydende ny regel, organisationsmåde, teknologi eller procedure, som ændrer måder, hvorpå mennesker relaterer sig til sig selv eller hinanden En social opfindelse løser eller forebygger en social problemstilling eller muliggør hidtil uopnåelige sociale fremskridt Naboerne... De 3 SE’ere: Social Enterprise (social virksomhed) Social Entrepreneurship (socialt entreprenørskab) Social Economy (social økonomi) Social innovation… … at give merværdi i praksis Innovation som helhedsproces fra problemformulering til implementering Innovation som raffinering og realisering af opfindelsen Innovation som produkt dvs. ”en innovation” 3 varianter “An important distinction is normally made between invention and innovation. Invention is the first occurrence of an idea for a new product or process while innovation is the first attempt to carry it in to practice.” Jan Fagerberg fra Oslo Universitet ”The skills required to invent something are very different from those of promoting the adoption of the invention, and again the skills of implementing an innovation in an organization require a different set of competencies.” Stuart Conger ”Unlike invention, which often concerns with a single product or process, innovation often involves combination of products and processes that allow the translation of new ideas into tangible societal impact” Ogan Gurel, professor på University of Illinois Stage Gate En kano.... Stage-Gate modellen er en teknik, hvor en (produkt-, proces-, system-) udviklingsproces er opdelt i faser, adskilt af porte. Ved hver port, er en fortsættelse af udviklingsprocessen besluttet af (typisk) en leder eller en styregruppe. Beslutningen er baseret på de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, herunder f.eks business case, risikoanalyse, adgang til de nødvendige ressourcer (penge, personer med rette kompetencer) osv. En udbredt model består af følgende faser: Idédannelse Forudgående analyser Business case Udvikling Test Lancering ”The Twelve Stages of Invention” Social opfindelse som idé: 1. Problem – vanskelighederne, der motiverer behovet for en løsning 2. Fakta – sandheden omkring problemet 3. Forestilling – forskellige hypoteser til dets løsning 4. Formular – detaljer om ideen til en løsning 5. Feedback – ideens afprøvning Social opfindelse som handling: 6. Gennemførlighed – sandsynligheden for at gøre virkelig 7. Mennesker – den politiske realitet 8. Arrangement – hypotetisk handling 9. Forslag – handling i detaljer 10. Projekt – afprøvning i virkeligheden Lee Franks opfindelsesmodel 1. Forundersøgelse 2. Udforskende udvikling 3. Prototypeudvikling 4. Pilotundersøgelse 5. Udvidet udvikling 6. Programeksperimenter 7. Programformalisering 8. Felttest 9. Operativ systemudvikling 10. Demonstrationsprojekt 11. Formidling 12. Installation Leg som metode Blending Mikrolån Sociale løsninger? Social arv...? Dr. Nakamats Innovativ kultur JA! Konceptuel intregration Fire grundlæggende forskellige perspektiver eller opfattelser af sociale problemer Et skandinavisk social-økonomisk velfærdsperspektiv (normativt): Socialt problem = mangeltilstand i forhold til en (politisk) offentlig defineret standard Et amerikansk sociologisk afvigerperspektiv (objektivt): Socialt problem = en objektivt eksisterende tilstand, der er uønsket i samfundet, fordi den strider mod samfundets værdier og normer Et marxistisk konfliktperspektiv (objektivt): Socialt problem = udtryk for undertrykkelsen og udbytningen af arbejderklassen Et socialkonstruktivistisk definitionsmæssigt sociologisk perspektiv (subjektivt): Socialt problem = en social konstruktion (fx Pressionsgruppers italesættelse af påståede tilstande som sociale sociale problemer, der bør sættes ind over for) Sociale muligheder socialeopfindelser.dk Brugerjournalistik Pædagogfri ferie Den sociale dørmåtte Social innovation Brugerdreven innovation Alt for damerne... Sundhed •Spis sundt •Kom i form herunder sov dig slank, spis dig slank (i pulver og porre) Skønhed •Smink dig (slank) •Klæd dig slankt Mode •Tøj •Make-up ”Rigtige” dagligdagsproblemer •Balance mellem familie- og arbejdsliv •Søvn coach •Slip idealet om det perfekte/ elsk dig selv •Slip din angst •Accepter din krop Sex •Derfor er mænd utro •Stjernetegn kan forudsige utroskab •Tantra-sex Drømmen •Hvordan bliver du populær i klassen (tre punkter) •Hvordan får du en tæt veninde eller en kæreste •Hvordan får du gode karakterer •Hvordan får du dit drømmefritidsjob Vores fortolkning - det afspejler bladene •At skabe problemer for sig selv •At der er et udpræget behov for kontrol blandt alm. mennesker. Bladene er en guideline for at kunne opnå større kontrol. •Idealerne (de kendte) dyrkes vægt, udseende •Jagten på det glamourøse liv •Vejen til det perfekte liv sammenfattes •Vejen til at opnå det du drømme om. ULF’ernes bud på vigtige problematikker Boform - Antal m2 vi kan bo på. Vi har krav på 65 m2, men vi bor ”i små kasser”. Socialministeren siger, det er kommunens problem 57 stemmer (alle) At få og have børn - Kommunen fjerner automatisk børn fra udviklingshæmmede. Vi vil have selvbestemmelse ift om vi får børn og at passe på dem 57 stemmer (alle) Retshjælp - Vi skal støttes, hvis vi går i retten. Vi står i udgangspunktet til at tabe en retssag, hvis vi ikke får hjælp 57 stemmer (alle) ”Man er den sidste i rækken” – der er en udbredt ide om, at forældre, sagsbehandlere og andre pårørerende ved bedre end én selv. Det er absurd, at de bliver spurgt om, hvad vores behov er 33 stemmer Respekt – Vi vil respekteres som almindelige mennesker. Vi bliver behandlet som børnehavebørn. Vi bliver set ned på 44 stemmer Mobning – forskellige steder i samfundet 21 stemmer Kontaktperson og sagsbehandler - Vi skifter for ofte kontaktperson og sagsbehandler. Det er umuligt at opbygge et tillidsforhold, når personen hele tiden skifter. Der er også for lidt tid med kontaktpersonen. 16 stemmer Bo med kæresten - Jeg vil have lov til at bo sammen med min kæreste 15 stemmer Ekstra udgifter ifm. hjemmevejleder - Man skal betale for sin hjemmevejleder, når man rejser eller tager på restaurant fx 15 stemmer Undervisning - Der skal være mulighed for skoleundervisning for voksne 13 stemmer Offentlig transport - Få mennesker med udviklingshæmning har kørekort, og den offentlige transport er utilstrækkelig og uigennemskuelig 9 stemmer Lytte til behov – man skal selv vælge, hvad man har behov for. Ens hjemmevejleder bestemmer, hvilket tøj, man skal tage på, og hvad man skal spise 9 stemmer Værestederne - Der er diskrimination på værestederne, man bliver ”opdraget”, og det er de forkerte, der sætter dagsordenen 7 stemmer Tillid til at vi kan - Man mister selvtillid, når man ikke bliver troet på. Folk skal tro på, at vi godt kan 6 stemmer Lægebesøg - Vi bliver chikaneret hos lægen. Hvorfor systematiseres det ikke, at vi kan få vores kontaktperson med? 4 stemmer Social fiction Social fantasi Det store udland Rapporteurs Alexander Kesselring: Forsker hos Zentrum für Soziale Innovation i Wien. Fokus på social innovation – særligt hvilke institutionelle kontekster der fremmer social innovation. D. Stuart Conger: Pensioneret forfatter, forsker og innovatør fra Canada. Han er en af de første, der har brugt begrebet ’sociale opfindelser’. Geert Van Hove: Forsker på Ghent University i Belgien. Har i mange år beskæftiget sig med mennesker med handicap og har et stort kendskab til praksis og nye projekter rettet mod socialt udsatte grupper. London Innovation Unit Festival of Ideas Innovation Exchange "brokerage" og matchning SIX - Social Innovation Xchange Stort udenlandsk netværk Social Innovation Park Learning LaunchPad Young Foundation Projektrådgivning Funding til igangsættere/opfindere Fokus på entreprenørskab Social Innovation Camp Matchning af idé og behov Metoder til understøttelse og facilitering Basis for samarbejde Sætte opfindelsesbegrebet på en international agenda Effekten af funding til igangsætter/opfinder Effekten af grundig rådgivning Hvad kan vi så lære af den historie? Hvad siger opfinderne selv? Fra idé til virkelighed Om at sælge idéer.... "Det er nemt at sælge ideen men ikke engagementet." "Man skal finde projektets indre labrador frem, og så skal man bruge den strategisk" "Man sælger en historie" For enden af regnbuen... Opfindelser kræver penge - til opfindelsesprocessen og smør på brødet Hvem kan hjælpe og hvor går jeg hen? Hvad skal der til? Et sted at gå hen: "Jeg havde brug for nogen, der kunne holde én i hånden og sige: Ja, vi skal nok hjælpe dig." Et netværk..... Økonomisk støtte - og risikovillighed "Det er nemmere at få penge til det der er kendt på forhånd." En opfindelse tager den tid en opfindelse skal tage... "Ideer vokser som en bambus, det første år slår den kun rødder og derefter skyder den." Opfindelsesprocessen og implementeringen tager tid. Opfinderen har behov for økomomisk støtte undervejs. Måske skal andre tage over, når opfindelsen implementeres og vokser sig større..... Opfinderens netværk og kompetencer Innovationsnetværk Sociale muligheder Næste skridt Social fantasi Hvad nu hvis... ... det offentlige system agerede som om de (næsten) var din familie? ... det offentlige system spurgte om, hvad du har lyst til? ... samfundet ikke betragtede socialt udsatte som ofre, men som aktører, der endnu ikke har fundet deres mission? ... folk engagerede sig i frivilligt arbejde ud fra tanken om, at hvis ikke det er ens eget barn, forælder eller familie, man hjælper, så er det nogen andres børn, forældre eller familie, man hjælper? ... der ikke fandtes socialt udsatte i fremtiden - kun værdsatte? ... virksomheder kunne 'adoptere' en socialt udsat? ... at socialforvaltningens klienter blev inddraget i en overordnet vision for lokalsamfundet, så de kunne se sig selv som en brik i et større puslespil - en fælles vision? ... frivillige organisationer overtog en del af socialforvaltningens arbejde? ... hvis donationer af ting til genbrug kunne skrives som fradrag til skatteligningen? Aktiviteter At identificere og forklare fornyende og nytænkte indsatser på det sociale område At afdække hvad der hæmmer og fremmer sociale opfindelser At afdække behovet for bedre understøttelse af sociale opfindelser – til gavn for socialt udsatte mennesker. At bidrage til strategier i forhold til at fremme sociale opfindelser Hvor skal vi hen? Projektaktiviteter Begrebsafklaring og teoridannelse (litteraturstudie) Empiri interviews med sociale opfindere, kreative og innovationsprofessionelle Udenlandske rapporteurs Indsamling af udenlandske erfaringer Internationale netværk Brugerdreven innovation Netværk for sociale opfindere Netværk for innovations- og kreativitetsfagligheder Social Invention Camp Inspiration og viden fra andre innovationsområder (produktion, medicin, kultur) Udvikling af indikatorer: Hvad er en social opfindelse og hvordan spottes potentialet? Udvikling af ”testmiljø” Procesudvikling: Hvordan støttes innovationsprocesser optimalt til fremme af sociale opfindelser? En social opfindelse defineres som ’noget’ der på banebrydende vis ændrer måder, hvorpå mennesker relaterer sig til sig selv eller hinanden. Det ’noget’ kan f.eks. være en ny lov, organisationsmåde, teknologi eller procedure. En social opfindelse forebygger en socialproblemstilling eller muliggør hidtil uopnåelige sociale fremskridt. En social opfindelse indebærer elementer af: Radikale forandringer enten på samfundsplan eller for en afgrænset gruppe mennesker Noget markant nyt - de adskiller sig på én eller flere måder markant fra det man har set før. F.eks. nye anvendelsesmetoder for det, der er kendt i forvejen. Eller nye kombinationer af det kendte. Holdnings-, norm- og procedureændringer ofte møder sociale opfindelser modstand, fordi de provokerer og udfordrer traditionelle løsninger og tænkemåder. Opfindelse - eksperimenterende og analyserende fase: Grundig idé - og behovsanalyse Eksplorativ udvikling af idéen Udvikling af prototype ’Opskriften’ er velbeskrevet og klar til afprøvning Innovation - opfindelsen tilpasses og implementeres: Opskriften afprøves gennem pilotstudie Opskriften tilpasses og videreudvikles Opskriften er klar til implementering Evt. tilpasning til lokal kontekst eller storskala Implementeringen kan forstås som institutionalisering hvor den sociale opfindelse bliver accepteret norm. Idé ’Hovedingredienserne’ til opfindelsen udpeges gennem inspiration (fra alt og alle) og en kreativ proces ’Hovedingredienserne’ beskrives Der skabes et behov Idéen ’sælges’ til samarbejdspartnere og finansieringskilder Problem - behov - mulighed Almindelig nysgerrighed på omverdenen Observation Indledende - og til tider intuitiv - behovsanalyse Hvad var det vi ville - og hvad har vi lært? at identificere og forklare fornyende og nytænkte indsatser identificere menneskerne bag de sociale opfindelser beskrive opfindelsesprocessernes ’natur’ afdække hvilke barrierer, der hindrer sociale opfindelser i Danmark Lovteksten §1 En social opfindelse er et banebrydende initiativ, der ændrer måderne hvorpå, mennesker relaterer sig til sig selv og hinanden. §2 En social opfindelse løser eller forebygger et socialt problem - eller muliggør nye sociale fremskridt. §3 En social opfindelse kan fx være en markant ny metode, organiseringsform, procedure, teknologi, lov mv. Disposition Introduktion 1) Hvorfor sociale opfindelser? 2) Hvad er sociale opfindelser? Opfindelse – trin for trin 3) Opfindelsens fødsel: Problemer og muligheder 4) Den kreative proces – fra problem til idé 5) Fra idé til opfindelse – opskriften bliver til 6) Fra opfindelse til innovation – at give værdi i realisering At identificere sociale opfindelser 7) De sociale opfindelsers naboer 8) Vurderingskriterier og opfindelseshøjde Hvordan støttes sociale opfindelser – og opfinderne? 9) Hvem er de sociale opfindere? 10) Barrierer og faldgruber 11) At støtte den enkelte opfindelse og opfinderen 12) Et miljø for sociale opfindelser 13) Forslag til fremtidige støtteaktiviteter Social Opfindelses Camp 2010 Velkommen til de sociale opfindelsers verdenskort, hvor du - ligesom os - kan gå på opdagelse. Start med at trykke dig frem på pilen i nederste højre hjørne på en kort guidet videotur. Når turen er slut kan du styre rundt med musen og gå på opdagelse på egen hånd. God fornøjelse Sociale problemer Sociale opfindere Social fantasi Opfindelseshøjde Banebrydende reducering til praksis Her slutter den guidede tur. Klik en gang mere på pilen, og så kan du tage på opdagelse på egen hånd.
More presentations by Anne Sørensen
Popular presentations
30 Things About Me
Brooke Ahrens on
All About Brooke Ahrens- I used this presentation as an icebreaker to introduce myself to my classes this year.
Future-Proof Your Education
Maria Andersen on
How do you prepare for uncertain career paths where technical knowledge doubles every two years? You pay attention to the skills that surround the content: ...
Trello Architecture
Brett Kiefer on
This is the visual part of a talk I gave on the trello.com architecture at the MongoDB user group on 18 Jan 2012. Blog post ...
More popular prezis in Explore>